Træningsmetoder

Jeg træner udelukkende efter de såkaldt bløde metoder. Det vil sige at al arbejde og samvær med hunden skal være positivt og i overensstemmelse med hundens naturlige behov.

Jeg arbejder med shaping, hvilket vil sige at en øvelse bliver indlært i små trin. Træningen skal altid opleves som noget rart for hunden.

Jeg gør meget ud af at der skal opbygges et tillidsforhold mellem hund og ejer, da dette er en forudsætning for al samarbejde.

Derfor er det også vigtigt at ejer lærer at “læse” sin hund og at kommunikere med den på et sprog den forstår - nemlig “hundesprog”.

Jeg har en bred erfaring med mange forskellige typer hunde og arbejder med alle racer.

Kurser

Jeg træner hold i alle aldre, men giver også enetimer, både på træningpladsen og hjemme hos ejer og hund.

Jeg holder lejlighedsvis kurser i blandt andet BARF, naturlig fodring af din hund.

Lidt om mig

Jeg er uddannet hundeinstruktør hos Irene H. Jarnved (i 2005) og har i sommeren 2007 bestået eksamen til adfærdsbehandler. I november 2010 blev jeg uddannet Veterinær Ernærings Terapeut (VET).

Jeg har endvidere gennemgået flere kurser om BARF og adfærd.

Jeg har en stor indhegnet træningsplads på landet i Karise, hvor jeg bor sammen med min mand og vores 3 hunde.

HappyHound & Co © 2011 - v4.2.0.0 - 23-02-2012 00:56